Mulig EU-regulering på vej om pellets – få indflydelse på indholdet

EU-Kommissionen er i gang med at undersøge muligheden for øget lovgivning inden for pellets. I den forbindelse har de udsendt et spørgeskema, som vi opfordrer relevante medlemmer til at besvare.

Del:

EU-Kommissionen undersøger lige nu muligheden for øget lovgivning inden for pellets.

For at få bedre indsigt i, hvad en sådan lovgivning vil betyde, har Kommissionen udsendt et spørgeskema målrettet alle virksomheder, der håndterer, forarbejder, transporterer eller producerer pellets.

Plastindustrien opfordrer alle relevante medlemmer til at komme med input via det spørgeskema, som Kommissionen netop har udsendt. Spørgeskemaet har frist for besvarelser sidst i februar.

SPØRGESKEMA: Gå til spørgeskemaet her.

Om spørgeskemaet

Spørgeskemaet er specifikt målrettet plastvirksomheder, der er i direkte kontakt med pellets.

Spørgsmålene vedrører virksomheders erfaringer med at begrænse spild af pellets, omkostninger ved sådanne tiltag, tilslutning til Operation Clean Sweep (OCS), m.v. Dertil er flere eksempler på mulig fremtidig lovgivning på området beskrevet, hvilket der ligeledes er mulighed for at kommentere på.

Forventet lovgivning

Det forventes, at Kommissionen kommer med et samlet udspil på området mikroplast, herunder håndteringen af pellets, til foråret 2023. Sideløbende med Kommissionens arbejde er de europæiske organisationer Plastics Europe og EuPC ved at lancere den kommende certificering af OCS. I spørgeskemaet omtales denne kommende certificering OCS+.