Når DM i Skills for 25.gang slår dørene op den 2.-4. februar 2023 bliver det for første gang med Plastmageruddannelsen som demofag.
Dermed får plastbranchen og plastmagerfaget endnu mere synlighed end tidligere.
Det er et kæmpe skridt for fortællingen om plastmageruddannelsen, siger seniorkonsulent Jo Dietrich fra Plastindustrien.
– Det kan lyde som en detalje, men det er ret stort og betyder for eksempel, at plastmageren får et skilt hængende ned fra loftet, hvilket giver synlighed, og at uddannelsen nævnes i en folder, som alle unge render rundt med på messen og tager med hjem til mor og far, siger hun.
Kilde: Plastforum