Vikan fester for nyt millionbyggeri

Plast i medierne
Del:

Fest stemningen var i top, da medarbejdere, samarbejdspartnere og venner af huset i denne uge markerede et vigtigt skridt i det millionbyggeri, som Vikan A/S arbejder på.

En kraftig udvidelse af virksomheden på Rævevej i Skive er godt i gang, og nu er projektet markeret med traditionelt rejsegilde. Direktør og medejer Carsten Bo Pedersen holdt tale, og efterfølgende var der naturligvis pølser og brød til alle.

Carsten Bo Pedersen bød velkommen, og han nævnte især håndværkere og rådgivere, som har skabt bygningen, de endelig kunne samles i: – Vi står her ved det, der skal blive vores nye lager på 2000 kvadratmeter. Samtidig udvider vi også vores forsendelsesområde med cirka 700 kvadratmeter, lød det fra direktøren.

Gennem den seneste tid har Vikan lejet lokaler hos naboer og sågar rejst et stort telt på egen grund for at få mere plads. De nye næsten 3000 kvadratmeter er i det lys særdeles velkomne og længe ventet.

Kilde: Skive Folkeblad