Plastindustrien deltog i november i en paneldebat ved Det Nationale Plastikcenters konference om plastforurening.
Bekæmpelse af plastforurening er et emne, som Plastindustrien arbejder aktivt og konstruktivt med sammen med myndigheder, forskere og ngo’er.
– Det er et vigtigt arbejde, og det er lige så vigtigt, at samfundet omkring os ser vores branche som en del af løsningen. Dels er det vigtigt, at vi deltager i denne slags arrangementer, så industriens stemme bliver hørt, og vi undgår, at faktuelle fejl om plast bliver accepteret som fakta i debatten, siger Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk.
Hun var inviteret med som paneldeltager i en konference om plastforurening, der blev afviklet i DGI Byen i København og var arrangeret af Det Nationale Plastikcenter og MarinePlastic i samarbejde med DAKOFA.
I en paneldebat på konferencen fremdrog Christina Busk, hvad hun omtaler som en af sine kæpheste; ved at forbyde plast i bestemte produkter flytter vi blot trækket på klodens ressourcer til andre materialer, og så er vi lige vidt. Det synspunkt blev bakket op af en deltager fra Rådet for Grøn omstilling, der brugte bambusbestik som skræmmeeksempel.
Christina Busk pointerede i sit oplæg, at det er afgørende at myndighederne laver regulering, der virker.
Opråb til myndigheder og ngo’er
– Herhjemme er vi heldigvis i gang med producentansvaret, der, hvis det skrues rigtigt sammen, vil kunne gøre noget meget positivt for de grønne plastemballager og genanvendelsesdagsordenen. Det har været forsøgt at råbe beslutningstagerne op om netop den pointe længe. Det besynderlige er, at vi som plastindustri har været nødt til at sige til Miljøministeriet, at ’I bliver nødt til at være mere ambitiøse på miljøets vegne, så det kan betale sig at producere bæredygtigt’, siger Christina Busk.
LÆS OGSÅ: Plastindustrien bakker op om global aftale om plastforurening
Et andet narrativ, der synes at vinde frem, men som skævvrider debatten, er det primære fokus fra ngo’ernes side på reduktion og genbrug, siger Christina Busk. Hun opfordrer til lovgivningsmæssig at få skabt en matrix, hvor alle løsningsmuligheder er med:
– Hvor vi både bruger mindre, arbejder med genbrugsløsninger og med at få høj kvalitet i genanvendelsen. Og der mangler vi rigtig mange. Jeg synes desværre, at mange af ngo’erne kun har lagt sig i den øverste top. Men lige nu mangler vi, at der også bliver talt om kvalitet i genanvendelse. Vi må bare erkende, at vi ikke kan løse alle vores udfordringer alene med genbrug, vi skal have en matrix af det hele – hvor vi er ambitiøse, siger hun.
Et synspunkt, som ngo’en Oceanas repræsentant ved konferencen anerkendte, såfremt industrien til gengæld anerkender behovet for reduktion og genbrug.
Tobias Nielsen fra Det Europæiske Miljøagentur præsenterede EU’s mål om reduktion af 500.000 ton mikroplast over de kommende 20 år. Hovedkilderne til utilsigtet mikroplastforurening er ifølge EU-agenturets opgørelse: maling efterfulgt af bildæk. Herefter følger pellets, tekstil, geotekstil og opvasketabletter i nævnte rækkefølge.
Lige nu mangler vi, at der også bliver talt om kvalitet i genanvendelse. Vi må bare erkende, at vi ikke kan løse alle vores udfordringer alene med genbrug, vi skal have en matrix af det hele
Estimaterne er baseret på modelarbejde fra eksterne konsulenter.
EU-Kommissionen ventes sidst i november i år at præsentere en meddelelse om mikroplast, der utilsigtet frigives til miljøet.
I paneldebatten blev også bioplast og bionedbrydelig plast vendt som en mulig fremtidig løsning. Her indskærpede både Plastindustrien og ngo’en Oceana, at bionedbrydelig plast skal introduceres, hvor det giver mening og ikke, hvor det blot kan virke som en undskyldning for at smide plast i naturen.
Pant på fiskekasser og -net
Under debatten om genanvendelse indvendte Christian Vrist fra Thyborøn Havn, at efterspørgslen udelukkende går på brugte plastflasker og fiskekasser, hvilket kun udgør en brøkdel af det affald, havnen får ind fra skibene.
Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change foreslog at indføre pant på fiskekasser og fiskenet som incitament til at få materialerne tilbage.
Morten Birkved, professor ved Syddansk Universitets Life Cycle Engineering, præsenterede projektet ‘Circular economy with a focus on plastics and textiles’, der har fået 106 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden. Han brugte anledningen til at opfordre virksomheder til at søge om samarbejde. Målet med projektet er, at Danmark bliver verdensleder i cirkulær økonomi og cirkulær teknologi, hvilket ifølge SDU vil kunne skabe 12.600 job og reducere CO2-udsilppet på området med 97 pct.
Se oplæg fra konferencen nedenfor:
Det Europæiske Miljøagentur: Europæisk indsats mod plastforurening