Genanvendelsesvirksomheden RC Plast i Varde har måtte skrue voldsomt ned for produktionen som følge af energikrisen. Brancheforeningen Plastindustrien frygter, at det økonomiske pres vil afholde virksomheder fra at vælge genanvendt plast fremfor ny plast. Det er ikke kun i Mariager hos Aage Vestergaard Larsen, at de danske plastgenanvendere mærker presset fra de stigende energipriser. Tendensen er den samme hos RC Plast i Varde, der gennem 40 år har arbejdet med recirkulation af produktionsspild fra plastindustrien. Ifølge Helle Vingolf, administrerende direktør for RC Plast, er virksomhedens elregning seksdoblet fra dens normale leje.
Christina Bus, miljøpolitisk chef for brancheforeningen, Plastindustrien, genkender billedet, som virksomhederne i øjeblikket kan berette om.
Plastbranchen – inklusiv genanvenderne – er storforbrugere af energi, hvilket for nylig fik to europæiske NGO’er til at lancere en kampagne med budskabet om at »skrue ned for plastindustrien« for at afbøde energikrisen. Christina Busk afviser dog, at den danske plastindustri kunne have gjort mere for at energioptimere i rette tid forud for den nuværende energikrise.
Kilde: ING/WASTETECH