Den ustabile situation på verdensmarkederne betyder, at Velux Gruppen nu skærer ned på lagerkapaciteten. Det skal ske ved, at medarbejderne skal holde tvungen ferie otte fredage indtil jul.
Det er et tiltag, der gælder for Velux’ afdelinger i hele Europa -men ikke i resten af verden.
Det fortæller Stine Green Paulsen, pressechef ved Velux Gruppen.
-Vi har besluttet, at fra nu af og indtil jul tager vi otte dage ud af den lagerførte produktion.
Det drejer sig om masseproduktion af vinduer til private. Der vil være forskel fra fabrik til fabrik og fra land til land på, hvordan man gør det. Der er forskellige lovgivninger i forskellige lande, der har betydning for, hvordan man gør i forhold til medarbejderne, siger pressechefen.
Kilde: Avisen Danmark