Netværksdagen 2022
Efterårets højdepunkt i foreningen – Netværksdagen 2022 – afholdes torsdag den 17. november på Hindsgavl Slot i Middelfart. Se det endelige program, som blandt andet sætter fokus på energisituationen, klimadata på plast og plast i byggeriet.
Plastindustriens inviterer til Netværksdagen 2022 den 17. november på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Dagen starter dagen kl. 12.00 med frokost. Det faglige indhold går løs kl. 13.00, og kl. 18 åbner netværksbaren efterfulgt af en udsøgt middag og underholdning.
Vi har sammensat et alsidigt program, hvor vi bestræber os på at nå rundt om de største projekter i foreningen og dagsordener i branchen. Ikke mindst garanterer vi fantastiske rammer til at netværke, indhente det forsømte med gamle branchekollegaer og til at lære nye at kende.
Dagens nøgletemaer er DI Produktion, energibesparelser og livscyklusanalyser, Planetary Plastic Pavilion, tiltrækning af faglærte og teknologi- og materialetrends i branchen.
Program
12.00 Registrering og frokost
13:00 Velkommen til Netværksdagen v/ Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien
13:20 DI Produktion – sådan løser vi produktionsdanmarks udfordringer v/ Peter Trillingsgaard, direktør for DI Produktion
DI’s hidtidige indsats for at sikre produktionsvirksomheder de bedste vilkår for at drive virksomhed i Danmark er blevet løftet til et nyt niveau med det nye branchefællesskab DI Produktion, hvor kræfterne på tværs af flere brancher samles. Hør om branchefællesskabets planer, ambitioner og hvad Plastindustriens medlemskab betyder for foreningen.
13:50 Pause
14:15 Planetary Plastic Pavilion – et unikt udstillingsrum og eventsted for plast i byggeriet v/ Rasmus Grusgaard og Christina Busk, Plastindustrien & Mikkel Møller Roesdahl, arkitekt, TERROIR
Plastindustrien har som én blandt blot ti udvalgte fået lov til at opføre en pavillon under World Congress of Architects i sommeren 2023, som har overskriften ‘bæredygtig fremtid’. Pavillonen skal stå i hjertet af København og demonstrere, hvordan plast er en central del af fremtidens bæredygtige byggeri. Hør mere og bliv klogere på medlemmers unikke deltagelsesmuligheder under opægget, hvor arkitekten bag løfter sløret for pavillonens design.
15:15 Pause
15:45 Temaspor – vælg ét af følgende tre ved tilmelding
1: Tiltrækning til plastbranchen – sådan hjælper vi medlemmer på vej v/ Jo Dietrich, seniorkonsulent, uddannelse
Det kan være udfordrende at tiltrække de plastmager- og værktøjsmagerlærlinge, virksomheder har behov for. Derfor har Plastindustrien udviklet en medlemspakke med konkrete værktøjer og hjælpemidler, som medlemmer frit kan benytte i rekrutteringen af nye medarbejdere. Medlemspakken lanceres på Netværksdagen, hvor vi også vil løfte sløret for den fornyede Bliv Plastmager-kampagne.
2: Miljø og klimadata på plast v/ Anders Kildegaard Knudsen, seniorkonsulent, miljø og klima
Hvordan beregner man plastens miljø- og klimaaftryk? Og hvordan kan plastvirksomheder imødekomme kunders ønske om at se data på plastprodukter og –produktion? Bliv klogere på Plastindustriens arbejde med livscyklusanalyser og giv dit bidrag til det forestående arbejde med en ’plastberegner’ til brug for plastbranchen.
3: I kølvandet på K-messen v/ Rasmus Grusgaard, seniorkonsulent, materialer, innovation og teknologi
En måned før Netværksdagen afholdes plastens svar på Olympiaden, K-messen. Vi benytter lejligheden til at drøfte teknik, teknologitrends og årets messehighlights. Så hvis du gik glip af K2022, ønsker svar på spørgsmål eller blot har lyst til at tale plastteknologi med andre plastnørder, vil repræsentanter fra branchen dele deres iagttagelser og nyheder her.
16:45 Pause
17:15 Energikrisen og den grønne omstilling – hvad kan vi forvente? v/ Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet
Brian Vad Mathiesen forsker i områder som energisystemer, energibesparelser, energipolitiske forhold og klima, og han optræder ofte i medierne og udfolder sin ekspertviden. På Netværksdagen vil han analysere den geopolitiske situation på energiområdet, de høje energipriser, forsyningssikkerheden og giver sit bud på, hvad vi kan vente os i den kommende tid.
18:00 Netværksbar, underholdning og middag
Tag din kollega med under armen!
Netværksdagen er både for virksomhedsrepræsentanter i Plastindustriens medlemskreds såvel som øvrige danske plastvirksomheder, eksterne samarbejdspartnere og andre, der interesserer sig for, hvad der fylder i plastbranchen netop nu.
Med andre ord: Alle er velkomne, og vi håber på at se rigtig mange både nye og velkendte ansigter.
Overnatning
Det er muligt at overnatte på Huset Middelfart efter netværksmiddagen.
Hotellet ligger 1 km. fra Hindsgavl Slot, og Plastindustrien sørger for en shuttle-service til hotellet på flere tidspunkter efter netværksmiddagen.
Vi har reserveret en blok værelser, som skal bookes ved direkte henvendelse til hotellet. Nævn ved bookingen, at du hører til Plastindustriens arrangement.
Kontakt Huset Middelfart på tlf. nr. 7085 8118.
OBS: Der er desværre ikke ledige værelser på Hindsgavl Slot.
Pris
Priser for deltagelse ser ud som følger:
- For medlemmer af Plastindustrien
Netværksdag: 995,-
Netværksdag inkl. middag: 1.495,- - For ikke-medlemmer
Netværksdag, ikke-medlemmer: 1395,-
Netværksdag inkl. middag, ikke-medlemmer: 1.895,- - For studerende
Pris for studerende: 300,-
Pris for studerende inkl. middag: 550,-
Tilmeldingsfrist: søndag den 13/11. Hvis du ønsker at melde dig til, skal du skrive til pd@plast.dk. Mærk mailen “Tilmelding til Netværksdagen”.
Afbestilling skal ske senest én uge før Netværksdagen (den 10/11). Sker det efter den dato, vil du blive faktureret for arrangementet.