Landbruget vil gerne sortere mere og genanvende mere af den plast, der bruges på bedriften. Men hvordan? Og hvad skal der til for, at det lader sig gøre på hver enkel bedrift? Hvordan man kan genanvende sin plast på bedriften, blev der talt om forleden, da Landbrug & Fødevarer og Seges Innovation samlede en gruppe kvæglandmænd til workshop hos mælkeproducent Anders Harck i Tjæreborg. Ved mødet deltog også repræsentanter fra affaldssektoren, Miljøstyrelsen og Esbjerg kommune, DAKA samt grovvareselskaber, der både leverer plast og leverer varer i plastemballage.
Kilde: Effektivt Landbrug