CO2. Vores uundgåelige affaldsstof, nutidens klimabandeord, jordens opvarmende dyne. Med andre ord bæredygtighedens kæphest. Men CO2 er ikke udelukkende en fjende for hverken kloden eller erhvervslivet. Den kan fanges, lagres og anvendes. Men hvordan? Det skal det nye grønne forsknings- og innovationspartnerskab INNO-CCUS være med til at besvare og praktisere gennem brobygning mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Det skriver Teknologisk Institut , som er en del af partnerskabet, der har samlet over 50 virksomheder, universiteter og GTS-institutter.
Kilde: Sciencereport.dk