Plastindustrien inviterer til ‘Den store plastquiz’ på Folkemødet 2022

Plast er overalt – og plast er meget omdiskuteret. Men hvor meget ved vi egentlig om materialet? Plastindustrien har inviteret fire unge politikere til sammen med publikum at dyste på viden og holdninger til plast på Folkemødet. Huxi Bach er moderator.

Del:

Fredag den 17. juni kl. 13-14 er Plastindustrien vært for Folkemødeeventet ’Den store plastquiz – Hvad ved du egentlig om plast?’

Margretheskåle, LEGO-klodser, vindmøllevinger, solceller, stomiposer, blodposer, fjernvarmrør. Listen over nyttige og livsvigtige plastprodukter er lang. Alligevel er plast et udskældt materiale. Men hvor meget ved Folkemødets deltagere egentlig om forskellige plasttyper, -produkter og deres værdi for samfundet?

Det er udgangspunktet for ‘Den store plastquiz’, hvor fire unge politikere og det fremmødte publikum bliver udfordret på deres viden om og holdninger til plast. Huxi Bach styrer slagets gang, mens Plastindustriens innovationskonsulent Rasmus Grusgaard og miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen byder ind med viden og fakta om quizzens svar.

Quizzen skal både informere og underholde. Vi tør godt garantere, at deltagere både får ny plastviden og en god portion grin med på vejen.

Moderator
Huxi Bach

Plastquiz-deltagere

  • Medlem af Europa-Parlamentet, SF, Kira Marie Peter-Hansen.
  • Klima- & Miljøordfører, Venstres Ungdom, Søren Lousdal
  • Medlem af Ungeklimarådet, Simon Weber
  • Formanden for Konservativ Ungdom, Christian Holst Vigilius

Tid: Fredag den 17. juni kl. 13-14
Sted: F18 – Primetime – Ved Folkemødehuset

Tilmelding er ikke nødvendig.

Hvornår

Startdato
17. juni 2022
Slutdato
17. juni 2022
Tidspunkt
13:00 - 14:00

Hvor

Sted
Bornholm
Adresse
F18 – Primetime
By
Allinge