Blogindlæg af Henrik Beha Pedersen, stifter af NGO’en Plastic Change: Nyheden om at plastik finder vej ind i vores blod, har overrasket mig. Selvom jeg har baggrund som miljøbiolog, med speciale i cocktaileffekter af kemikalier – og tidligere har testet og fundet en række kemikalier i en række danskeres blod – så overrasker det mig, at plastik åbenbart kan passere vores forsvarsværker og trænge ind i blodbanen. Vi har med andre ord en ny plastik situation. Vi er på otte år gået fra at tale om plastik som et problem der handlede om fjerne plastikøer, til nu at måtte overveje potentialet for at nano- og mikroplastik kan passere cellemembranen og rode med vores DNA.
Kilde: Ing.dk (Ingeniøren)