Nordfyns Erhverv og Turisme havde onsdag aften rullet det store program ud til den årlige generalforsamling. I løbet af aftenen blev titlerne som årets virksomhed og årets iværksættervirksomhed samt Nordfyns Kommunes miljø-og virksomhedspris nemlig uddelt til fire lokale virksomheder. Det var tre veletablerede lokale virksomheder, der konkurrerede om titlen som årets virksomhed, nemlig Eilersen A/ S, Bogense Plast A/ S og JM Optik. I sidste ende blev det Bogense Plast, der også var nomineret til samme pris sidste år, der til sidst løb med titlen.
Kilde: Fyens Stiftstidende