Online møde: Bliv klogere på CO2-beregninger fra plasttyper og -processer
Tirsdag den 24. maj kl. 10 stiller vi skarpt på måling af CO2e-aftryk fra plasttyper og -processer sammen med MÅLBAR, som fremviser deres værktøj til livscyklusscreening. Der vil være rig mulighed for at byde ind med spørgsmål og ønsker til et LCA-værktøj målrettet plast.
NB: kun for medlemmer af Plastindustrien
Er det muligt at sammenligne forskellige plasttypers CO2e-udledning? Hvordan ser det ud med termoformning i forhold til sprøjtestøbning, når man sammenligner CO2e-udledning fra disse processer? Og hvordan kan disse data bruges i en virksomheds CO2e-rapportering af fx scope 3?
Alt dette og meget mere er i fokus på dette webinar, hvor Anders Koefoed og Jakob Aaen fra virksomheden MÅLBAR fremviser deres LCA-screeningsværktøj.
Værktøjet er oprindeligt tiltænkt møbelindustrien, men det er ved at blive udbygget, så det omfatter de fleste gængse plasttyper og – processer. I korte træk kan værktøjet give svar på forskellige plasttypers klima-profil, hvor faktorer som oprindelsesland/region, andel af genanvendt materiale m.v. tages med i regnestykket.
Formålet med webinaret er blandt andet at få klarlagt behovet for sådanne værktøjer blandt Plastindustriens medlemmer. Derfor vil en stor del af webinaret blive afsat til spørgsmål og debat, hvor deltagerne kan byde ind med spørgsmål til værktøjet samt give input til yderligere justeringer baseret på virksomhedens behov.
Program
Kl. 10.00: Velkommen og kort introduktion v. Anders Knudsen, miljøkonsulent i Plastindustrien
Kl. 10.10: Introduktion til MÅLBAR og LCA screeningsværktøjet v. Anders og Jakob, MÅLBAR
Kl. 10.30: Spørgsmål og debat – Hvilke behov er der blandt Plastindustriens medlemmer for miljødata på plast?
Kl. 10.55: Tak for i dag og næste skridt
Tilmelding
Deltagelse i webinaret er gratis og forbeholdt medlemmer af Plastindustrien. Forud for webinaret udsendes et par spørgsmål med henblik på at målrette indholdet på dagen.