Schela Plast fejrer 50-års jubilæum

Produktion af plastflasker hos Schela
Schela Plast blæserstøber bl.a. dunke og flasker. I år kan virksomheden i Brørup fejre 50-års jubilæum.

Brørup-virksomheden Schela Plast kan i år fejre 50-års jubilæum. Adm. direktør Morten Jeppesen understreger, at virksomheden fortsat vil arbejde med bæredygtighed som omdrejningspunkt – bl.a. i forhold til cirkulær økonomi og hjælp til personer, der er faldet ud af arbejdsmarkedet.

Del:

I år er det 50 år siden, at Brørup-virksomheden Schela Plast blev grundlagt, og i dag beskæftiger virksomheden 45 medarbejdere.

Schela Plast fremstiller plastemballage inden for segmenterne husholdning, personlig pleje, fødevare- og kemisk industri. Tidligere i år blev Schela Plast en del af Robinson Packaging, hvilket har styrket muligheden for at tilbyde endnu mere omfattende emballageløsninger.

Virksomheden tilbyder kundefokuserede løsninger fra idé til færdigproduceret emballage – herunder design, tegning, konstruktion, 3D-print og værktøjsfremstilling. Senest er Schela Plast blevet belønnet for virksomhedens udvikling ved at være modtager af Børsens Gazellepris.

Ansvarstagen er et omdrejningspunkt

Et særligt fokusområde for virksomheden har været brugen af genanvendt plast til fremstilling af blæsestøbte emballager som f.eks. flasker og dunke.

I øjeblikket er Schela Plast involveret i et projekt, der har til formål at styrke genanvendelsen af plastaffald fra husholdningerne i Danmark.

Virksomheden er dog også engageret i andre samfundsmæssige dagsordenener. Eksempelvis hjælper Schela Plast mennesker, der er faldet ud af arbejdsmarkedet på grund af fysiske eller mentale begrænsninger, og vejleder og hjælper dem med at udvikle deres karriere.

Klar til mere succes de næste 50 år

Morten Jeppsen, adm. direktør i Schela Plast.

Morten Jeppesen, administrerende direktør i Schela Plast, fortæller:

– Vi er stolte af samarbejdet med vores kunder i de sidste 50 år. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere og vores samarbejdspartnere for det flotte stykke arbejde alle bidrager med.

Han fortsætter:

– Vi vil også fremover fokuserer på vores tre strategiske prioriteter: At sætte vores kunder først, hjælpe vores folk med at trives, samtidig med at vi opnår bæredygtig vækst. Dette understøttes af vores bæredygtighedsmål om udvikling af mennesker, bæredygtige produkter og drift, samt at give tilbage til samfundet og bidrage til en cirkulær økonomi. Vi ser frem til endnu 50 års succes!

50-års jubilæet blev for nylig markeret ved et internt arrangement grundet den aktuelle coronasituation.