Mindeord for Ole Jungshoved

Teknisk direktør i Nortec-Cannon A/S Ole Jungshoved er for nylig gået bort. Ole Jungshoved gik ind i plastbranchen i år 1969, og han har i en lang periode været meget aktiv i Plastindustriens PUR-sektion. I år 2013 blev Ole Jungshoved hædret med Plastprisen.

Del:

Søren Ulstrup, bestyrelsesformand i Plastindustrien, og Thomas Olkjær, adm. direktør i Nortec-Cannon A/S, skriver mindeord:

Ole Jungshoved er i en alder af 80 år for nylig gået bort.

Ole Jungshoved er uddannet radioforhandler, men i 1969 startede han en virksomhed sammen med en partner. Det blev hans entré i plastbranchen, som han været en markant del af lige siden.

Virksomheden er i dag kendt under navnet Nortec-Cannon A/S. Den er en af Skandinaviens førende leverandører af maskiner og færdige produktionsanlæg til den del af plastbranchen, som arbejder med plasttypen PUR.

I år 2006 blev et generationsskifte i virksomheden påbegyndt med den nuværende adm. direktør Thomas Olkjær. Ole Jungshoved forblev aktiv i firmaet efter generationsskiftets gennemførelse helt frem til sin død.

En udbredt anekdote om Ole Jungshoved er, at han brugte sin ugentlige fridag på at være på virksomheden.

Også i regi af Plastindustrien har Ole Jungshoved været en markant og synlig figur – særligt i forhold til at få anerkendt og udbredt PUR-materialet.

Gennem en længere årrække besad Ole Jungshoved posten som formand for Plastindustriens PUR-sektion, hvor han var medvirkende til at gennemføre nogle yderst velbesøgte årsmøder med et højt fagligt niveau.

Han vil også blive husket for at have været bannerfører for et tættere samarbejde mellem de nordiske PUR-organisationer.

Endvidere har Ole Jungshoved også deltaget i Plastindustriens tidligere Kommunikationsudvalg.

Derfor var det fuldt fortjent, at Ole Jungshoved i 2013 modtog Plastprisen, der hvert år uddeles af Plastindustrien for at hædre ekstraordinære præstationerne i branchen.

Æret være hans minde.