Nu kan din mælkekarton også få nyt liv

Plast i medierne
Del:

Fra 1. juli kan Odenseanerne aflevere mad-og drikkekartoner fra fx mælk, yoghurt og juice på byens otte genbrugsstationer. Kartonerne er lavet af pap, men har hidtil skullet sorteres som restaffald. Det skyldes, at kartonerne er beklædt med plast på indersiden. Det gør dem velegnede til fødevarer, men vanskelige at skille ad og genanvende. Fremover vil kartonerne indsamles og sendes til anlæg, der kan adskille materialerne og klargøre dem til produktion af nye produkter som genbrugspapir, paprullerør eller æggebakker. Plastmaterialet, som trækkes ud, sendes til energiudnyttelse.

Kilde: UgeAvisen Odense