Ministerbesøg hos Plus Pack i Odense med fokus på klimagevinsterne ved plastgenanvendelse

Plast i medierne
Del:

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lagde den 17. maj vejen forbi den odenseanske emballagevirksomhed Plus Pack til et inspirationsbesøg med fokus på klimagevinsterne ved øget genanvendelse og cirkulær økonomi. Virksomheden arbejder hårdt på at realisere visionen om at levere 100% genanvendelige emballageløsninger uden CO2-emissioner i år 2030. Camilla Haustrup Hermansen, direktør og medejer af Plus Pack, lagde under ministerbesøget særligt vægt på at fortælle, hvordan virksomheden hver dag arbejder for at udvikle mere bæredygtige emballager: Design med genanvendte materialer, nye cirkulære forretningsmodeller som forlænger produkters holdbarhed og fokus på løsninger som fremmer genanvendelse af materialer i høje kvaliteter er helt centralt i den grønne omstilling.

Kilde: Altomteknik.dk