Virksomheder forvandler plastaffald fra hospitalet til ny legeplads

Plast i medierne
Del:

Siden 2018 har Regionshospitalet Randers sorteret deres plastaffald, og nu får noget af den brugte plastik nyt liv som legeplads på Skovbakken lige overfor. Det er de lokale virksomheder Dansk Affaldsminimering og AK Iversen, som har stået for at genanvende plastikken. Og selve legepladsen bliver leveret af producenten Kompan. Bag projektet står partnerskabet CirkulærPlay, og på mødet den 6. april har Randers Byråd bevilget 325.000 kroner til drift og etablering af den nye legeplads. Ud over pengene fra Randers Kommune bliver legepladsen finansieret af Kompan med godt 850.000 kroner og regionshospitalet med 125.000 kroner.

Kilde: NB-kommune.dk