Halverer CO2-aftrykket fra 130.000 tuber

Plast i medierne
Del:

Producenten af lim, spartel- og fugemasser, Dana Lim, udvikler løbende sin forretning med fokus på grøn omstilling. Senest har virksomheden besluttet at udfase de traditionelle plasttuber til spartel og fillers og introducerer i stedet en helt ny generation af tuber fremstillet i Post Industrial Recycled plast. – Emballage udgør en ikke uvæsentlig del af byggeriets miljøaftryk, og vi har som producent et vigtigt ansvar for hele tiden at udvikle mere miljøvenlige og skånsomme løsninger. Vi er løbende i dialog med vores leverandører om mulighederne for at sænke miljøaftrykket yderligere. Det glæder mig derfor, at vi nu kan tage endnu et skridt på vejen, udtaler adm. direktør Lars Christensen fra Dana Lim.

Kilde: Bygtek.dk