Forskning i lokal rensning: Kan klimavej fange mikroplast og rense regnvand?

Plast i medierne
Del:

På en parkeringsplads i Lemvig går Lasse Abraham Rasmussen af og til rundt. På afstand må det se en kende sælsomt ud, når han ene mand går og laver målinger på og under asfalten, som for det utrænede øje blot ser ud som om, den slet ikke er lavet ordentligt. Men der er en mening med galskaben, for den unge mand er ph. d.-studerende ved Aalborg Universitet, og hvis hans arbejdstese viser sig at holde stik, kan det muligvis være nøglen til, at danske forsyningsselskaber kan spare millioner af kroner. “Asfalten og lagene under er en såkaldt klimavej. Det betyder, at vandet skal kunne trænge ned igennem overfladen, og det er derfor, der er huller i belægningen. Jeg skal blandt andet undersøge, hvad der sker med regnvandet, når det rammer klimavejen og bevæger sig ned igennem de underliggende lag,” siger han.

Kilde: danskVAND