Fremgang over hele linjen i Coloplast

Plast i medierne
Del:

Danmarks mest værdifulde medicoselskab, Coloplast, er midt i den globale pandemi kommet forrygende fra start i regnskabsåret 2020/ 21. Omsætningen stiger trods negativ påvirkning fra pandemien med hele 5 pct. målt i lokal valuta, og det er ikke voldsomt langt fra at være mere end dobbelt så meget, som markedet havde forventet. »Jeg er en tilfreds adm. direktør,« siger Kristian Villumsen, adm. direktør i Coloplast. Kigger man ud over de forskellige forretningsområder, er det ikke overraskende den kroniske forretning, der nok engang trækker læsset. Den udgøres af stomi og kontinens og stod samlet set for 77 pct. af omsætningen i de første tre måneder af regnskabsåret, mens de resterende to, urologi samt hud-og sårpleje, fortsat er for små og hver udgør lidt mere end 10 pct. af den samlede omsætning.

Kilde: Jyllands-Posten