Nyt bestyrelsesmedlem til AM Hub

Plast i medierne
Del:

Dansk AM Hubs bestyrelse har fået nye rutinerede kræfter. Gitte Buk Larsen har de sidste 12 år siddet som forretningsudviklings- og marketingschef i familiens virksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S, der årligt forvandler 15.000 ton plastik til genanvendeligt granulat, som bliver til filamentruller og senere til nye produkter via alverdens 3D-printere. Og netop denne indgangsvinkel er i tråd med Dansk AM Hubs mission og vision. – Forventningen er, at 50 pct. af verdens plastikvarer om 20 år vil blive produceret med 3D-teknologi. I Dansk AM Hub er det et mål, at Danmark skal blive et af verdens ledende lande indenfor genanvendelse af plast ved brug af industriel 3D print. Danmark har en stærk plastindustri, og Gitte har meget stor erfaring med genanvendelse, cirkulære løsninger og bæredygtig produktion, siger bestyrelsesformand i Dansk AM Hub, Tue Mantoni, der ser frem til samarbejdet.

Kilde: Plastforum.dk