Forbud mod engangsplastik er trådt i kraft i Mexico City

Plast i medierne
Del:

Efter mere end et års forberedelse er et forbud mod engangsplastik fredag trådt i kraft i Mexico City. Forbuddet gælder beholdere, gafler, sugerør og mange andre plastikgenstande. Det skriver nyhedsbureauet AP. – Fra i dag er Mexico City en by uden engangsplastik, skriver den mexicanske hovedstads miljøminister på Twitter. Ministeren opfordrer samtidig folk til aldrig at forlade hjemmet uden genanvendelige beholdere, på samme måde som de aldrig vil forlade hjemmet uden deres mobiltelefon. Herhjemme har Danmark europarekord i husholdningsaffald. Derfor blev det fra fredag forbudt at udlevere gratis bæreposer. Det betyder, at en bærepose i butikkerne nu koster mindst fire kroner.

Kilde: Jyllands-posten.dk