Nyt bæredygtigt tiltag i Aalestrup

Plast i medierne
Del:

Midt i en mørk tid har Vesthimmerlands Forsyning, der driver genbrugspladserne i Aalestrup, Farsø, Aars og Løgstør, en lille solstrålehistorie. På genbrugspladserne er det fremover muligt at aflevere flamingo til genanvendelse -i stedet for til småt brændbart som hidtil. Vesthimmerlands Forsyning har til formålet opstillet en maskine, der kan presse luften ud af flamingoen og komprimere den til hårde og stabelbare blokke, som reducerer volumen med op til 97 procent. På den måde opnås en masse fordele rent logistisk. Og så hjælper det selvfølgelig miljøet rigtig meget. Flamingo -også kaldet EPS (ekspanderet polystyren) – bruges ofte som pakkefyld, isolering, stødabsorbering i emballage til f. eks. tv-apparater og andre elektroniske remedier.

Kilde: Vesthimmerlands Avis