Mikroplastik på kunstgræsbaner skal have det røde kort

Plast i medierne
Del:

Det er så hyggeligt at bo lige op ad en fodboldbane. Det giver minder fra min barndom og ungdom, hvor jeg selv var en meget ivrig fodboldspiller. Det lyder alt sammen skønt, men der er desværre skår i glæden. For det er en kunstgræsbane, jeg bor op ad, og underlaget på disse baner består af en hel masse små sorte gummikugler, som man kan se overalt i nærmiljøet. Jeg tror ikke engang, man behøver at arbejde med plastikforurening, som jeg gør, for at kunne se, at dette er helt galt. Gummikuglerne er seriøst overalt. På stisystemet omkring banerne, i de snemænd, områdets unger laver om vinteren, i min kælder og i munden på mine børn.

Kilde: Ecocouncil.dk (Det Økologiske Råd)