Det er kun i Tølløse: Kartoner i plastspand

Plast i medierne
Del:

Den er god nok. I Tølløse må de smide tomme mælke-og juicekartoner og brikke fra kirsebærsauce og de flåede tomater i skraldespanden til plast. Men det gælder kun de 565 husstande, der skal hjælpe forsyningsselskabet Fors med at teste fremtidens sortering. Test-husstandene har også fået en fjerde beholder til pap. Med beholderen fulgte en sorteringsvejledning for mad-og drikkekartoner målrettet forsøget. Med fulgte også den nyeste guide for sortering af affald gældende for alle i Holbæk Kommune. Den blev sendt med som en ekstra service, oplyser Annette Vangslev, leder af Affald i Fors A/ S. Men det skabte forvirring hos nogle, for i den guide skal kartoner og brikke til fødevarer i restaffaldet.

Kilde: Dagbladet Ringsted