Silkeborg-firma får ny ejer

Plast i medierne
Del:

For 14 år siden stiftede Jan Hedegaard og Kurt Ovesen virksomheden Plastsnedkeriet ApS, og nu har duoen solgt deres fælles firma på Thrigesvej. Køber er Peter Hviid Knudsen fra Viborg. -Plastsnedkeriet er en 14 år lang succeshistorie, og det er selvfølgelig meget tiltalende, fastslår den nye ejer, og fortsætter: -Jeg har arbejdet med plast i forskellige afskygninger i 20-25 år. Hård plast er dog noget nyt for mig, idet jeg mere har været inden for fødevareemballage, speciallaminater og lignende. Tidligere var jeg i fem år selvstændig med egen virksomhed i Nordjylland. Det er spændende, og jeg kan lide at være selvstændig, siger Peter Hviid Knudsen.

Kilde: Midtjyllands Avis