SP Group vækster i et uroligt marked

Plast i medierne
Del:

SP Group går som planlagt frem på de fleste parametre. Det viser det netop offentliggjorte kvartalsregnskab. Omsætningen er i de første tre kvartaler steget med 112,5 millioner kroner, svarende til en stigning på 7,5 procent i forhold til sidste år. Indeholdt i stigningen er 85,4 millioner kroner fra tilkøbte virksomheder. Samlet set er der omsat for godt 1,3 milliarder kroner. – Til trods for Corona pandemien, global uro, mange markedsudfordringer og volatile råvarepriser er det lykkedes at øge salget og driftsindtjeningen igen i 3. kvartal. Alle vore 27 fabrikker producerer, har adgang til de nødvendige råvarer, og alle salgskontorer er åbne, siger Frank Gad, administrerende direktør for SP Group, i en pressemeddelelse.

Kilde: Plastforum.dk