AVL lægger tocifret millionbeløb i ny produktionslinje

Plast i medierne
Del:

Først byggede de “Georg”, maskinen der bearbejder husstandssorteret affald til genanvendelse, og nu er en ny og større model inklusive produktionslinje på vej til fabrikken i Mariager. Det fortæller Gitte Buk Larsen, der er chef for marketing og udvikling samt bestyrelsesformand for genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. – Vi har investeret 10 millioner i at lave en ny og større version af Georg. Den nuværende model kører 450 kg affald i timen, den nye skal kunne mere og bearbejde større mængder, siger Gitte Buk Larsen.

Kilde: Plastforum.dk