Talentfulde studerende vil fremme genbrugsløsning i detailhandlen

Plast i medierne
Del:

Opfindelsen ‘RackBox’sikrede de to specialestuderende Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller sejren i dette års “Projekt Plastic”-konkurrence. Plastboksen er designet til transport af IT-udstyr, der skal til reparation, og den minimerer brugen af engangsplast samtidig med, at den forbedrer arbejdsmiljøet. Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller fra Industrielt Design på Aalborg Universitet har i deres speciale udviklet et designkoncept i plast, som skal minimere brugen af engangsemballage i detailkæder såsom Elgiganten, Power og Bilka. Deres projekt ‘RackBox – Transporting TV’s for Service’ sikrede dem førstepladsen i talentkonkurrencen Projekt Plastic 2020, der er arrangeret af brancheforeningen Plastindustrien.

Kilde: Plastforum.dk m.fl.