Danskerne vælger madspild frem for plastemballage

Plast i medierne
Del:

Madspild står højt på listen over de helt store CO2-syndere. Og de danske husholdninger står ifølge Miljø-og Fødevareministeriet for den største andel af det samlede danske madspild med hele 260.000 ton pr. år -mad, som kunne være blevet spist. En ny undersøgelse foretaget af Plastindustrien viser, at 66 procent af danske forbrugere i nogen eller høj grad vil fravælge plast, selvom det betyder lavere holdbarhed på deres fødevarer. F. eks. holder en agurk sig kun saftspændt i tre dage uden emballage, men helt op til 14 dage med bare 1,5 gram plastemballage. Vi skal altid være opmærksomme på, hvordan vi håndterer værdifulde ressourcer, og at vi sørger for at genbruge og genanvende alt fra plast til pap og glas på bedste vis. Men det er her, vores største udfordring er, nemlig at ændre vores brug-og-smid-væk-kultur. Løsningen er ikke at fjerne plast fra vores liv, for så mister vi alle de gode egenskaber.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis m.fl.