Vi bruger millioner af mundbind: Det får uønskede konsekvenser for miljø og sundhed

Plast i medierne
Del:

Vi ser dem alle vegne, de blå engangsmundbind. De er med os i busserne, når vi handler, og skraldespandene bugner med dem i brugt version. Men selvom de beskytter os, så tager naturen noget dårligere imod dem. Mundbindene, der er lavet af plastik, aluminium og spandex, bliver nemlig håndteret som restaffald. Plastikken bliver altså ikke til nye havestole, og aluminiummet bliver ikke til nye sodavands-dåser. I stedet bliver de brændt af sammen med brugte bleer, for gammel leverpostej og cigaretskodder. Og det er til skade for miljøet og naturen, vurderer Marianne Thomsen, der er professor på Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet. Når plastik og aluminium i mundbindene bliver brændt af, dannes der nemlig luftforurening samt det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof, dioxin, som kommer ud i atmosfæren

Kilde: DR.dk