Årets Kompositoperatør

Prisen Årets Kompositoperatør er et tiltag, der sker i et samarbejde mellem TechCollege og Plastindustriens Kompositsektion. Formålet er både at anerkende de unge talenter inden for kompositbranchen samt at skabe opmærksomhed om uddannelsen.

Prisen uddeles til en særligt bemærket og dygtig studerende ved afslutningen på kompositoperatøruddannelsen på TechCollege i Aalborg. Med udnævnelsen følger et diplom samt 2.500 kroner.

Troels Nymark Pedersen fra TechCollege Composite uddyber:

– Med prisen ’Årets Kompositoperatør’ ønsker vi som uddannelsesinstitution at anerkende de studerende, der gør en særlig indsats gennem uddannelsen. På samme tid håber vi også at kunne skabe øget opmærksomhed om kompositoperatøruddannelsen, der henvender sig bredt til dem, der ønsker at dygtiggøre sig inden for kompositmaterialer og deres anvendelse.

Plastindustriens kompositsektion, der samler de danske producenter, uddannelsesinstitutioner og leverandører til kompositbranchen, uddeler i forvejen den årlige forsknings- og uddannelsespris Danish Composite Award.

Danish Composite Award er, i modsætning til Årets Kompositoperatør, målrettet unge forskere inden for kompositter og deres anvendelse.

Tidligere vindere

Per Mørck Hermansen

Per Mørck Hermansen (t.v.) fra Siemens Gamesa fik tildelt prisen Årets Kompositoperatør 2024.

Julia Katarzyna Buczynska

Julia Katarzyna Buczynska fra VESTAS vandt prisen Årets Kompositoperatør i 2023.

Mathias Gyldenberg Ovesen

Prisen ’Årets Kompositoperatør’ gik i 2022 til Mathias Gyldenberg Ovesen fra Siemens Gamesa.

Har du spørgsmål, så kontakt:

+45 2689 3028 | +45 3330 8630

Send email til Rasmus

Kontakt Rasmus for viden om:
Teknologi, innovation, materialer, bioplast, PUR-sektionen & Kompositsektionen

Mere om komposit

Find mere viden om kompositmaterialet og -sektionen.

Årets Kompositoperatør

Danish Composite Award

Danish Composite Award – tidligere vindere

Håndtering af kompositaffald

Komposit i byggeriet

Kompositsektionen