71.853 kg spild af plast

Plast i medierne
Del:

En af de helt store miljøsyndere på en tandklinik er plastdunkene med blå prop, der indeholder demineraliseret vand til autoklaven. Tæller man sammen, udgør de knap 60 % af en kliniks affald. På landsplan svarer det til over 70 tons kvalitetsplast, der årligt går til spilde. Det ellers rene virgine HDPE-plast, som dunkene er lavet af, ville være oplagt at genopfylde med nyt demineraliseret vand eller genanvende til nye plastdunke eller andre plastprodukter. Men lige nu har danske tandklinikker ikke mulighed for at påvirke processen særligt meget. Den bedste løsning vil antagelig være, hvis klinikkerne kunne genbruge de tomme dunke. Det kræver dog, at en række samarbejdsaftaler bliver etableret mellem virksomheder inden for tandlægebranchen.