Udskældt plast er et overlegent materiale

Plast i medierne
Del:

Billeder af havskildpadder fanget i plastnet, mikroplast fundet i drikkevandet, og enorme, flydende plastøer har med rette fået hele verdens øjne op for den skadelige indvirkning, plast har på miljøet. Paradoksalt nok er plast dog som hovedregel det mest miljøvenlige alternativ til stål og glasfiber, når det gælder fabriksanlæg i industrien.
-Plast har fået et rigtig dårligt ry, men når det bruges rigtigt i industrien, er det et overlegent materiale på næsten alle parametre -også når det kommer til miljøhensyn. Først og fremmest kræver fremstillingen af plastelementer mindre energi end stål. I industrianlæg forventer vi desuden, at plastrør holder mindst 100 år, forklarer Bent Rønfeldt, der er projektingeniør hos Uponor Infra.

Kilde: Teknisk Nyt