Tidligere direktør for Odense Staalskibsværft fylder 60

Plast i medierne
Del:

Adm. direktør Frank Gad , Frederiksberg, fylder 60 år onsdag den 9. september. Frank Gad er adm. direktør i SP Group, som fremstiller plast og overfladebelægninger. SP Group er en af de største børssuccesser i Danmark i de seneste 10 år. Under hans ledelse har koncernen 30-doblet sin markedsværdi på børsen. Frank Gad er student fra Aabenraa Statsskole og blev senere HA og cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus. Han har desuden gennemført lederuddannelser på Harvard Business School i USA og INSEAD i Frankrig. Gad har tidligere haft en række tillidshverv i dansk erhvervsliv, bl.a. som formand for Skamol, medlem af bestyrelsen i brancheforeningerne Plastindustrien, Skibsværftsforeningen og den europæiske skibsværftsforening CESA, bestyrelsesmedlem i Danionics samt medlem af repræsentantskabet i Nykredit.