Cobots kan skabe arbejdsglæde

Plast i medierne
Del:

Robotter har længe været kendt som et redskab for virksomheder til at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, men en ny generation af robotter – de såkaldte cobots, som kan arbejde tæt sammen med mennesker – viser også at have positiv afsmitning på arbejdsglæden. – Det er sjovt, at vi får lov til at eksperimentere og lege lidt med robotterne, fortæller Jakob Pedersen, der er teknisk medarbejder og en del af udviklingsafdelingen hos produktionsvirksomheden BM Silo fra Tvis ved Holstebro. Han tilføjer, at virksomhedens investering i cobots i den grad er med til at give ham et sjovere og mere interessant arbejdsliv og dermed en investering i ham.