Plastvirksomheder går sammen for at styrke viden, bæredygtighed og arbejdspladser

Plast i medierne
Del:

Randers er centrum for nogle af landets mest moderne og innovative plastvirksomheder. Nu samarbejder byens plastvirksomheder og Randers Kommune for at styrke forretning og bæredygtighed. Samarbejdet hedder Plastforum Randers og har 15 plastproducenter med i netværket. Herudover sidder også den Jydske Håndværkerskole, Ingeniør- og Maskinmesterskolen i Aarhus, Dansk Affaldsminimering, MAKEEN Energy og en plastansvarlig fra Regionshospitalet mere eller mindre fast i kredsen.