Færre operationer i USA under coronakrisen koster Coloplast

Plast i medierne
Del:

Særligt i USA er området for urologi, som er sygdomme inden for urinvejene, blevet ramt for Coloplast. Det fremgår af selskabets regnskab. I april, maj og juni, der er tredje kvartal i selskabets forskudte regnskabsår, er salget faldet fire procent til 4,4 milliarder kroner. Salget er også ramt af, at kunderne hos Coloplast har tømt ud af deres lagre, som blev fyldt godt op i starten af coronakrisen. – Når vi ser fremad, giver tempoet for genoptagelsen af ikke-akutte operationer i løbet af kvartalet anledning til optimisme, og vi investerer igen i urologiforretningen, siger topchef Kristian Villumsen i en kommentar.