Ofte stillede spørgsmål om plastposer

Her på siden har vi samlet svarene på nogle af de spørgsmål, vi ofte får om plastpose og deres miljøfordele og -ulemper kontra poser af andre materialer.

Hvor mange plastbæreposer bruger danskerne?

Ifølge et EU direktiv skal forbruget af plastposer være under 40 poser per borger om året fra år 2025. Denne målsætning mødte Danmark allerede i 2020 og i 2022 var tallet nede på 23 poser per borger.

Hvor meget plast bruges til plastbæreposer?

Der bruges i dag omkring 3300 tons plast til bæreposer i Danmark. Det er et fald på ca. 5000 tons siden 2017.

En almindelig plastbærepose fra supermarkedet vejer ca. 20 gram og kan fragte 15 kg og rumme 10-15 liter. En plastbærepose kan altså fragte ca. 750 gange sig egen vægt.

Hvorfor er plastposer så dyre?

En plastbærepose koster ca. 4-5 kr. i supermarkedet. 1,50 kr. går til afgifter til staten og til fremstilling af posen. Resten af din betaling for en plastbærepose går til supermarkedet.

Hvilken slags plast er poserne lavet af?

Danske plastbæreposer er hovedsageligt lavet af LDPE – også kaldet Low Density Polyethylen.

Plastbæreposer af LDPE er solide poser, der kan bruges mange gange inden de forbrændes og omdannes til energi. Plastbæreposer findes også i tynde udgaver lavet af HDPE – High Density Polyethylen. De bruges i stort omgang i mange andre lande bl.a. Frankrig og England. De tynde HDPE poser går lettere i stykker og er mindre egnede til genbrug.

Hvad sker der med plastbæreposerne efter endt brug?

I Danmark bruger vi typisk vores plastbæreposer flere gange, fordi vi har betalt dyrt for dem. Det kan være til indkøb, biblioteksbøger, svømmetøj, vasketøj etc. Til sidst bruger vi dem til affaldsposer. Husholdningsaffaldet og plastbæreposen havner i forbrændingsanlæg, hvor de udnyttes til varme og el, som vi ellers ville have fremstillet af kul, olie eller gas. En pose giver strøm til en 60 W pære i en time.

Det er også muligt at genanvende poserne til nye plastprodukter, men det forudsætter, at kommunerne indsamler plastaffald fra husholdningerne. Fra midt 2021 blev det indført, at der ved alle hustande i Danmark skal sorteres i de samme 10 affaldsfraktioner, heriblandt i fraktionen plast. Du kan læse mere om den ensartede sortering på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Er papirposer bedre for miljøet end plastbæreposer?

Fremstilling af papir kræver store mængder vand og kemikalier og skaber store mængder spildevand og affald. En papirspose tåler ikke nedbør og væsker som fx kødsaft og kan af samme grund ofte dårligt genbruges.

I en dansk undersøgelse, der sammenligner miljøpåvirkningerne af bæreposer af papir og plast viser, at plastbæreposer påvirker miljø og klima mindre end poser af papir.

Hvis vi samtidig inddrager, at en dansk forbruger typisk genbruger sin plastbærepose flere gange, vil plastbæreposens miljøpåvirkninger være lille sammenlignet med bæreposer af papir.

Hvorfor bruger vi ikke alle sammen muleposer?

At vi i højere grad ikke bruger muleposer er  først og fremmest et spørgsmål om forbrugervaner. Fordelen ved at bruge en mulepose af bomuldsstof til sine indkøb er, at posen kan bruges igen og igen. Muleposer af bomuld er dermed et alternativ til plastbæreposen, men en moderne mulepose af plast er det bedste miljøalternativ.

Muleposens fordele udnyttes dog kun, hvis vi husker at medbringe posen/nettet, når vi handler. Mange finder det besværligt at tage pose/net med på arbejde, så man kan hjembringe sine indkøb til aftensmaden.

Fremstilling af bomuld til muleposer medfører store miljøpåvirkninger da der bruges kemikalier og store mængder vand under dyrkning og fremstilling. Når man vasker sin mulepose bruger man også vaskepulver og vand. Det betyder, at bomuldsposen skal bruges rigtig mange gange, før den miljømæssigt er bedre end en plastpose.