Polytetrafluorethylen kendes også som teflon og har en række helt unikke egenskaber.
Polytetrafluorethylen (forkortet PTFE) er nok bedre kendt under handelsnavnet Teflon. Teflon er en højkrystallinsk termoplast og en såkaldt fluorplast.
Teflon har en ekstrem kombination af egenskaber, som gør materialet attraktiv ved mange kritiske anvendelser. Det er overordentlig bestandigt mod kemikalier, meget varmefast, har meget ringe brændbarhed og stor vejrbestandighed. Samtidig har det en meget høj slagstyrke, men ret ringe slidstyrke.
Teflon bruges bl.a. til belægning af gryder og pander, tætningsringe i styresystemer i biler, slipfolie på valser, elkabler i fly og kunstige blodkar.