Genvindingsvirksomheden Geminor har netop sendt den første forsyning af 500 ton affaldsplast til energivirksomheden Quantafuels kemiske genvindingsanlæg i Skive, oplyser de to selskaber i en meddelelse. I første omgang er der blevet leveret 500 ton affaldsplast af typen lavdensitetspolyethylen (LDPE), som er plast, der ofte bruges i folie, plastikposer og andre forbrugsvarer til plastik.
Plasten, som kommer fra Dansk Affaldsminimering og RenoNord, er restaffald, der ikke kan genanvendes mekanisk, men som er rent nok til kemisk genvinding, fortæller Kasper Thomsen, der er Country Manager i Geminor Danmark.
Kilde: Ctwatch.dk