Affaldsforening: DI’s ønske om privatisering er et farligt eksperiment

Plast i medierne
Del:

Debatindlæg af Mikkel Brandrup, Direktør, Dansk Affaldsforening: Det er godt for debatten, at Dansk Industri nu fortæller klart, at rapporten fra Klimapartnerskabet for Affald, Vand og Cirkulær Økonomi primært handler om en privatisering af affaldssektoren. Det er et legitimt synspunkt, men har intet med hverken klima eller genanvendelse at gøre. Miljøpolitisk chef Karin Klitgaard skriver i svaret på den omfattende kritik i Altinget, at målet er øget genanvendelse, og at midlet er en privatisering. Dansk Industris ønske om privatisering er et eksperiment. Man kan stille spørgsmålene: Er der andre lande, hvor kommunerne er blevet frataget mulighederne for at løfte de affaldsopgaver, som de har ansvaret for? Hvilke erfaringer er der generelt med privatisering af forsyningssektorer?