Verdens største producent af ventiler til vand-og gasforsyning, AVK-koncernen i Galten ved Aarhus, kaster en bid af milliardformuen efter et internationalt genbrugseventyr. Det sker med køb af det hollandske handelsselskab Q-Pall, der har tilkæmpet sig en solid position på markedet for salg af paller lavet af genbrugsplast. AVK har i årevis været en stor underleverandør til QPall, men nu skruer den familieejede milliardkoncern op for pallesatsningen.
Kilde: Jyllands-Posten