Politisk opbakning til emballagelov

Plast i medierne
Del:

Der er i Folketinget massiv opbakning til et lovforslag fra regeringen om, at virksomhederne fra 2025 får ansvaret for at indsamle og genanvende deres emballage. Trods coronakrisen arbejder Folketinget videre med store dele af den øvrige lovgivning. Det gælder også et forslag om et udvidet producentansvar, som vil få store økonomiske og organisatoriske konsekvenser for bl. a. dagligvarebranchen. Virksomhederne vil i fremtiden få ansvaret for, at alle emballager indsamles og genanvendes, så man lever op til EU’s emballagedirektiv. Lovforslaget var forleden til første behandling i Folketinget, og det fik opbakning fra samtlige partier. Forslaget skal i den kommende tid gennemgås i detaljer i Miljø-og Fødevareudvalget, inden det skal til anden behandling.

Kilde: Dansk Handelsblad