Plastic Change: Genanvendelse af plastik står i vejen for grønnere tiltag

Plast i medierne
Del:

Debatindlæg af Henrik Beha Pedersen, stifter og formand, Plastic Change: Det ligner en bevægelse, en uafvendelig udvikling og er yderst positivt, når et helt kor af aktører, heriblandt Klimapartnerskabet på affald, vand og cirkulær økonomi, Dansk Industri og Plastindustrien, alle er klare i deres udmeldinger til klima- og energiminister Dan Jørgensen samt miljøminister Lea Wermelin: Vi skal væk fra forbrænding af vores ressourcer – i fremtiden skal vi fra den lineære til den cirkulære økonomi. Ifølge selvsamme aktører er det, selvom genbrug også nævnes, først og fremmest genanvendelse af materialer, der skal erstatte forbrænding. En anbefaling, der må undre, når EU og herunder Danmark henholder sig til affaldshierarkiet, når der skal peges på de største gevinster klima- og miljømæssigt.