HN Group producerer 175.000 ansigtsvisirer om ugen

Plast i medierne
Del:

Plastvirksomheden HN Group i Billund leverer nu til kampen mod coronavirus. Således begyndte HN Group fredag aften produktionen af ansigtsvisirer til sundhedsvæsenet. Virksomheden kan producere 25.000 visirer i døgnet -det vil sige 175.000 på en uge -og HN Group forventer, at de i løbet af kort tid kan tredoble produktionskapaciteten. Ambitionen er først og fremmest at efterkomme den danske efterspørgsel på værnemidler, men dernæst er det også planen at hjælpe udlandet. Fremstillingen af de mange ansigtsvisirer er sket i et tæt samarbejde med folieproducenten Sky-Light i Varde og salgsselskabet Hounisen Laboratorieudstyr fra Skanderborg.

Kilde: Vejle Amts Folkeblad m.fl.