Amorfe materialer en hovedgruppe indenfor plastmaterialer. Modsætningen er de krystallinske plasttyper.
Når de kædeformede og vilkårligt forgrenede makromolekyler i et plastmateriale ligger fuldstændigt uordnede mellem hinanden – som filt eller en tot vat – betegnes materialet som amorft (uden form).
Amorfe plastmaterialer er glasagtige, transparente og oftest sprøde. Eksempler på amorfe plasttyper er:
- Polyvinylchlorid (PVC-plast)
- Polycarbonat (PC-plast)
- Polystyren (PS-plast)
Modsætningen hertil er krystallinske plastmaterialer. Her ligger molekylekæderne i nogle afsnit i helt velordnede parallelle bundter. Makromolekylerne kan ikke deltage med deres fulde længde i en sådan velordnet struktur – et gitter – og disse områder er derfor altid meget små. Områderne kaldes krystalitter, og de ligger som små afgrænsede krystaller i en ellers uordnet struktur. Den delvis krystallinske plast er uklar (mælket), men samtidig mere varmebestandig end amorf plast.
