Amino-plast er en fællebetegnelse for hærdeplast-typer som bl.a. melamin.

Aminoplast er en fællesbetegnelse for en række hærdeplast-typer. Fælles for dem er, at de er hårde og stive og stort set altid anvendes med fyldstoffer eller fiberforstærkning. Amino-plasttyper er vejrbestandige og optager vand meget dårligt. Desuden afgiver aminoplast hverken lugt eller smag.

Melamin-plast og carbamid-plast er de vigtigste materialer i gruppen af amino-plasttyper.

Som forstærknings- og tilsætningsstoffer anvendes især organiske komponenter som træmel, cellulose og polymerfibre samt uorganiske komponenter som glas- og asbestfibre og stenmel.

Kompositter med aminoplast som matrix anvendes blandt andet til fremstilling af elektriske komponenter, isolatorer, køkkenskåle, spise- og drikkeservice, håndtag til køkkenudstyr og sanitære artikler med rene stærke farver.