Affaldsforening bakker op om bedre design af emballage

Plast i medierne
Del:

Klimarådet har helt ret, når det anbefaler at bl.a. små virksomheder som restauranter, butikker og kontorfællesskaber skal skrue op for affaldssorteringen – og derfor kunne bruge den kommunale affaldsindsamling på lige fod med husholdningerne. Det mener Dansk Affaldsforening, efter at Klimarådet har offentliggjort sine anbefalinger til, hvordan Danmark når målet om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. – Vi er glade for, at Klimarådet anbefaler, at virksomheder skal have mulighed for at kunne bruge kommunernes affaldsordninger. Vi skal gøre det nemt for særligt små og mellemstore virksomheder at sortere mere affald. Og det her er den rigtige vej at gå, siger Mikkel Brandrup, direktør i Dansk Affaldsforening.